fbpx

Baker Tilly

Når der skal scannes en stor mængde bilag eller printes en powerpoint-præsentation, foregår det på printere fra Digital Group.

Det giver os en nemmere hverdag

Regnskaber, bilag, præsentationer til kundemøder – alt sammen hverdag i et travlt revisionshus som Baker Tilly med kontorer i Odense og København.

Jeppe Pedersen er registreret revisor og partner i revisionshuset i Odense. Han var med til at vælge de printere, som Digital Group har leveret.
- Vi har fået to Xerox printere, som både kan farvescanne, kopiere og selvfølgelig printe. Derudover kan maskinerne også folde flyers, printe i formatet A3 og i det hele taget alt det, der er brug for, fortæller han.
Tidligere var det meget vigtigt, at printeren kunne levere foldede hæfter, som blev brugt til regnskabsgennemgang med kunder. Men efterhånden bliver en branche som revisionsbranchen på linje med alle andre brancher mere og mere digital og visuel.

Digitale bilag og printede præsentationer

Mange revisorer og bogholdere har ikke bilagsmapper stående længere. Bilagene bliver scannet og dermed digitaliseret og tilknyttet de forskellige kunder, som de hører til.
Og får man pludselig en stor stak bilag leveret, er det vigtigt at scanneren med et solidt tempo kan scanne bilag og andre dokumenter ind til dokumentation på kundeopgaverne.
Hos Baker Tilly mailes de scannede dokumenter efterfølgende til den valgte mailadresse, hvorefter de scannede dokumenter arkiveres til de rette kunder og i de rette systemer.
- Det bruger vi rigtigt meget i vores hverdag, så derfor er hastighed afgørende. Vi har ikke længere bilagsmapper stående her på kontoret. Bilag, kontrakter med videre gemmes digitalt.
Derudover er præsentationer til kundemøder også en prioritet hos Baker Tilly, som eksempelvis rådgiver i forbindelse med generationsskifte.
- Der kan det være meget vigtigt at have visuelt materiale som eksempelvis en powerpoint-præsentation, som vi bruger til et kundemøde. Det kan gøre det nemmere at forholde sig til, når man kan se de forskellige steps i et generationsskifte præsenteret på den måde.

Passede til vores ønsker

Baker Tilly har samarbejdet med Digital Group i et par år. De kom fra et andet samarbejde, og da de aftaler løb ud, benyttede virksomheden lejligheden til at ”kaste boldene på ny” og indhente nye tilbud.
- Den løsning, som Digital Group præsenterede, var den, der passede bedst til vores ønsker og behov både i forhold til pris og mængden af print. Vi har en fast pris på både farve og s/h print, og så har vi en servicekontrakt på printerne, så vi får service ved driftsstop.
- Når printerne er nede, skaber det frustration, men Digital Group er altid kommet inden for det aftalte tidsrum, og heldigvis har vi to ens printere, som kan det samme, så der bliver blot lidt kø ved den ene, hvis den anden er nede.
Udover en ”normal” printløsning har Baker Tilly også mulighed for at benytte en funktion til fortrolige print, hvor man som afsender af printet skal logge ind fysisk på printeren, så der ikke er risiko for, at fortrolige oplysninger havner i forkerte hænder.

Om Baker Tilly

Baker Tilly er et ungt og dynamisk revisionshus, der blev grundlagt i 2013. Trods sine forholdsvis få år på bagen i Danmark er Baker Tilly internationalt verdens 9. største revisionsnetværk. Kæden har hovedkvarter i Valby og har op mod 100 medarbejdere.
Virksomhedens kerneydelser er rådgivning, revision og skat.
Baker Tilly vil være den foretrukne rådgiver til ejerledede virksomheder og kunne levere specialistydelser på alle områder til den gruppe af kunder.

http://www.bakertilly.dk/dk

Baker Tilly
Baker Tilly
  • setting
  • phone