Digital Group
Digital Group – Print- og IT-løsninger, der letter din hverdag
- Hvor mange print har jeres virksomhed brug for?
- Hvordan er printerne sikret i forhold til den nye persondataforordning?
- Er der specielle forhold, der gør sig gældende i jeres branche?
- Hvordan findes arkiverede dokumenter let og sikkert igen?
- Hvordan sikres, at der ikke gemmes persondata på usikre steder?
Digital Group blev grundlagt i 2001 og firmaet er fortsat ejet af stifterne, Rasmus Højfeldt og Kasper Laurits Hansen Happel. Vi har hovedsæde i Odense, afdelinger i Aarhus og Herning.
Vi har arbejdet med printere og dokumenthåndtering i mere end 20 år og derfor har vi (næsten) hørt alle de spørgsmål, der kan stilles om emnet.
Og hos os kan du få svar på dine spørgsmål. Ærlige og reelle svar.
Vi tror på et langt og godt samarbejde
Vi arbejder for at indgå et længerevarende samarbejde med vores kunder, hvor vi sammen får afdækket det reelle behov og finder den løsning, der er mest økonomisk. For vi kan godt afsløre, at det eksempelvis sjældent er den billigste printer, der giver den bedste økonomi, eller den billigste software, der giver de bedste arbejdsgange, eller den største datasikkerhed.
Vi har et tæt samarbejde med nogle af de største producenter indenfor branchen som Konica Minolta, Xerox, Ricoh og HP. For dig som kunde betyder det, at vi kan give dig en uvildig rådgivning om valget af printer og software til jeres dokumenthåndtering.
Vi har en lang række kunder, som år efter år viser os den tillid at have en serviceaftale med os, som sikrer print til en fast, aftalt og lav pris hver eneste gang.
Vi ser ikke os selv som ”bare” en leverandør af print og dokumenthåndtering. Vi sætter en ære i at være både sparringspartner og rådgiver, som kan vejlede og forklare fordele og ulemper i et almindeligt sprog.
Softwareløsninger, der letter din hverdag
Vores mission er at bringe gode standard softwareløsninger på almindelige hverdags udfordringer til markedet. Det er velafprøvet teknologi, som er stabil og som effektivt kan sættes i drift og skabe værdi for vores kunder.
Vi har blandt andet gode løsninger indenfor:
- Praktisk håndtering (kontrol og dokumentation) af GDPR data, og praktisk tilgang til at sikre compliance.
- Dokumenthåndtering baseret på Office365 og SharePoint til f.eks. Projektstyring, Sagsstyring, HR med flere.
- SoMe Manager som er en SoMe portal som kan sikre indsamling af content, samtykke og bedre online tilstedeværelse og overholdelse af virksomhedens designlinje.
- Løsninger til sikker print og Scan fra MFP løsninger.
Vi demonstrerer gerne løsningerne, som allerede er programmeret, og kun venter på at få din virksomheds ”DNA” lagt på sig, så det bliver jeres løsning.
Landsdækkende service på printere
Serviceafdelingen hos Digital Group er landsdækkende, og vi tilbyder en hurtig respons, så du er sikret en optimal oppetid. Kompleksiteten i vores produkter kan være stor, så derfor er det vigtigt, at vores kunder har tillid til os og de teknikere, der kommer i deres virksomheder for at servicere printerne.
Vi kan også sørge for, at du aldrig løber tør for blæk og toner med vores Nem Toner - også på printere, som du ikke har serviceaftale på.
Vision
Vi vil være Danmarks mest troværdige leverandør af dokumenthåndteringsløsninger.
Mission
Vi leverer præcis den løsning, der passer til vores kunders behov.
Værdier - TÆNK
- Troværdige
- Ærlige
- Nytænkende
- Kundecentriske
Vi TÆNKER over, hvad vi siger og rådgiver om.
Vi TÆNKER på kundens behov – før vores egne.
Vi TÆNKER nyt og anderledes - med fx vores ”SoMe Manager”
Vi TÆNKER over hvor kunden er – og møder ham/hende der
Bliv ringet op
Indtast dine kontaktinformationer, så ringer vi dig op.