fbpx

Digital Group køber ITGroup

En stærk alliance: ITGroup bliver en del af Digital Group

Det er med stor glæde, at vi kan dele en spændende nyhed:
Digital Group tager næste skridt i sin strategiske udvikling og byder ITGroup velkommen som en del af virksomheden fra januar 2026. Sammen styrker vi vores geografiske fokus og kan tilbyde kunderne et bredere og mere sammenhængende servicekatalog.

ITGroup er førende inden for ESG printløsninger og har et team med et stærkt “Drive”. Deres løsninger supplerer Digital Groups eksisterende tilbud inden for Print Management og IT-Managed Services.

Alle medarbejdere i ITGroup fortsætter i organisationen, og vi ser meget frem til at byde dem velkommen i Digital Group-familien. Det kulturelle match med ITGroup er en afgørende styrke i samarbejdet.

Christian Lyngsø, direktør i ITGroup, ser klare fordele for kunderne:
“Kunderne efterspørger i stigende grad færre leverandører, som kan hjælpe med flere dele af den digitale arbejdsplads. Ved at blive en del af Digital Group kan vi samle kompetencer inden for både Print Management og IT-Managed Services og tilbyde mere helhedsorienterede løsninger. Det skaber konkret værdi for vores kunder,” siger Christian Lyngsø.

Som en del af aftalen træder han samtidig ind i ejerkredsen i Digital Group, hvilket understreger det langsigtede samarbejde og de fælles ambitioner.

Også direktørerne i Digital Group, Rasmus Højfeldt og Kasper Happel, ser sammenlægningen som et naturligt skridt: “Vores strategi er klar: Vi vil være leverandør til hele den digitale arbejdsplads. Med ITGroup får vi kontor i Kolding og en stærkere lokal tilstedeværelse til gavn for vores kunder i trekantområdet siger Rasmus Højfeldt.

Har du spørgsmål til emnet?

Bliv ringet op

  • setting
  • phone