Det siger kunderne
Eurodan-huse
Printeren skal kunne scanne, kvalitetssikre, døbe og gemme dokumenter i de rigtige mapper hos eurodan-huse as.
Sikre printere og automatisk tonerbestilling
- De er superrare at samarbejde med. Der er ikke noget slinger i valsen. Jeg ringer til dem, og lynhurtigt er de klar - også med deres service, som kommer hurtigt. De leverer ikke bare det, de lover. De leverer også det, jeg forventer af en seriøs samarbejdspartner. Det er superdejligt.
Chris Frandsen er IT-ansvarlig i eurodan-huse as, og han har til sin tilfredshed valgt Digital Group som samarbejdspartner på sine print- og scanningsløsninger til eurodan-huse.
- De hjælper os endda steder, som man ikke nødvendigvis kunne forvente eller stille krav om. Vi har eksempelvis lånt en mailserver, da vi lige manglede.
- Printere og scannere i dag er meget ens, og når stort set alle leverandører kan leveret det samme, er vi nødt til at kigge på service og pris. Derfor valgte vi Digital Group.
Høj oppetid er vigtigt
Udover den hurtige service, sætter han også pris på en høj oppetid.
- Vi har meget færre servicekald end tidligere. Vi er nok nede på omkring 30 pct. i forhold til vores tidligere aftale.
- Vi har sælgere, som skal hurtigt ud af døren. De skal have et printet tilbud og en kontrakt med, som kunden skal skrive under på, og så skal printerne altså fungere.
Digital Group og eurodan-huse har samarbejdet i et par år efterhånden. Byggefirmet har printere på alle sine lokationer i Danmark: Rødekro, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Vejle, Hillerød og Roskilde, og har i alt 16 Konica Minolta printere.
Sikre print med follow me løsning
Det er i sagens natur vigtigt, at dokumenter, plantegninger, byggeplaner med videre bliver knyttet til de rigtige kunder, så der ikke er rod i valg af planløsning, materialer, køkkener eller andre ønsker.
- Vores printere skal kunne scanne og kvalitetssikre sagsrelevante dokumenter, så de bliver døbt og placeret på de rette sager i vores system, siger Chris Frandsen.
- Vi har også en follow me løsning, så når man sender sine dokumenter til print, kan de sendes præcis til den lokation og printer, man vælger. Det er vigtigt, når man har kontorer over hele landet. Samtidig har vi også mulighed for fortrolige print – safe que – hvor man som bruger skal logge ind fysisk på den printer, man er ved. På den måde sikrer man sig, at printeren for det første er klar og at dokumenterne udskrives til de relevante personer og ikke andre.
Som en yderligere fordel nævner Chris Frandsen NemToner, som sikrer, at der altid er toner til printerne. Printerne bestiller selv toner, som bliver leveret på den rette adresse.
- Det kører altså og er en lettelse i hverdagen.
Om eurodan-huse
eurodan-huse er et byggefirma, der blev grundlagt i 1978 af NC Dahl med det formål at skabe noget bedre til billigere penge end de store aktører på markedet. Byggefirmaet startede op i et hjemmekontor på 1. sal i Toftlund. Navnet eurodan udspringer af Europa og Danmark, da NC ønskede at bygge huse, der også var attraktive til eksport.
I 2010 overlod NC Dahl førerpinden til sønnerne Thomas Dahl og Rasmus Dahl, der driver og leder familieforetagendet i dag. De er vokset op med firmaet som en kær del af familien og deler troen på livsværket og drømmene for fremtiden.
Bliv ringet op
Indtast dine kontaktinformationer, så ringer vi dig op.